torsdag den 11. april 2013

SKITTLES cupcakes!!

Hej blog.

Her den anden dag kom min kæreste med den fantastiske idé - hvorfor ikke lave en Skittles cupcake?? 
Så det gik jeg i gang med! Selve kagen er en typisk cupcake smag nemlig citron. Citron er her oplagt, at bruge da det er en af smagene hos Skittles. Ellers kunne man have brugt jordbær, lime, appelsin osv. Men nu holdte jeg mig til citron - de smager nemlig så godt! Frostingen er ganske almindelig, jeg har bare tilføjet hakkede Skittles. Opskriften kommer nederst på siden. Oliver sagde, at jeg skulle kalde kagen for Oliver - nu når det var hans idé til, at starte med. Så det vil jeg gøre - her er en lækker Oliver Cupcake :-) 

Og resultatet blev således (undskyld de dårlige billeder, men kortet til mit kamera er gået i udu! ØV)





Opskrift til lækre Oliver(Skittles) cupcakes!: 
Her er ca. til 15 kager.

Kage: 
250 g smør
3 æg
250 g mel
250 g sukker
2 tsk. bagepulver
Vaniljesukker (Smages til - jeg synes dog ikke der skal så meget i, da frostingen med Skittles er meget sød)
1 tsk. salt
1 dl. mælk
1 citron (både skal og saft skal bruges for, at få en lækker citronsmag!!)

Frosting: 
312,5 g flormelis
1,5 tsk. vaniljesukker
94 g smør
2,5 spsk mælk
1 dl Skittles 

Smør smeltes i en gryde, mælk tilsættes og æggene røres i ét ad gangen. I en anden skål blandes mel, salt, vaniljesukker, sukker og bagepulver. Væsken med smør, mælk og æg hældes i skålen med de tørre ingredienser sammen med citronskal, og saften. 
Dagen skal nu røres helt glat, dette kan gøres med en håndmixer eller en røremaskine. Når dejen er glat hældes den i forme. Og de bages ved 200 grader i 15-20 min.

Når kagerne er kølet af, er det tid til at frostingen skal på. 

Frostingen laves således; man blander flormelis og vaniljesukker i en skål. Herefter smulres smør i blandingen. Mælken tilsættes, og der piskes til blandingen er cremet og luftig. Når frostingen har den ønskede konsistens tilsættes de hakkede Skittles. Jeg hakkede mine Skittles med en persillehakker - og det tog SÅ lang tid! Så skal finde et andet alternativ :-) 
Skittles puttes i blandingen, og vendes stille og roligt i. 

Og sådan, så har man en lækker citron cupcake med Skittles/vanilje frosting! MUMS! 

Enjoy!!

Anna Emely





Ingen kommentarer:

Send en kommentar